bloglovin

En tynd pige fanget i en tyk kvindes krop!

Blogindlæg fra min første blog... dateret d. 21. maj 2012...

Jeg ved ikke om i kender det? Det der med at vågne op en dag og indse at man ikke ser ud som man troede man gjorde.
For mig var der tale om en brat opvågning! Jeg opdagede at jeg ingen spejle havde udover nogle små af slagsen ... Ingen der kunne vise fuld figur. Når jeg gik forbi butiksvinduer gjorde jeg ikke som mange andre gør: lige tjekke om numsen nu sidder rigtigt og man er bootylicious... Jeg så rent faktisk på varerne (dyrt blev det) og hvis der ikke var varer, så tjekkede jeg max. om håret sad (og det gjorde det næsten aldrig).
Katten i Alice in Wonderland kan noget med at hovedet svæver... Det kunne jeg også. Der på gader og stræder gik der et hoved rundt uden krop... Det absurde i den observation er, at dem jeg har mødt på min vej antageligt har mødt en krop uden hoved... Uanset hvad er det som om at mit hoved og min krop først blev hæftet sammen for få år siden ... Og det først er nu at hovedet har indset, at det er nytteløst at forsøge at frastøde det fremmede korpus.
Jeg har altid følt mig meget mindre end jeg er... Jeg er aldrig nået helt ud til huden... Som en slank velproportioneret kvinde, der har taget en sumu-bryder dragt på... Og lynlåsen i ryggen er gået i baglås! En tynd pige fanget i en tyk piges krop...
Hvis tykke piger er glade piger... Så er jeg jo en jubel-lykkelig en af slagsen.... 

2 kommentarer:

  1. Jeg har det på præcis samme måde, som dig Sisse. Det tog mig dælme også lang tid, før jeg faktisk så, hvad det var andre så. For jeg har også altid følt mig slank, lækker og egentlig rimelig atletisk. Så fik jeg kigget på et billede, sådan rigtig kigget efter. Først kunne jeg ikke genkende mig selv, og så gik realiteten op for mig - Det er jo sådan jeg ser ud!!
    Og fandme nej! Så gik den ikke længere. Efter LCHF er mit selvbillede kommet tættere og tættere på mit faktiske spejlbillede. Det er babysteps, men jeg skal nok komme derhen!
    Du har en virkelig god måde at forklare det på - specielt det der med ikke helt at nå ud til huden! :-) Tak, fordi jeg ikke er den eneste i verden, der har det sådan!

    SvarSlet
  2. Hej med dig - ser først din kommentar nu...

    Det er vildt så længe vi kan lukke øjnene for vores egen virkelighed.

    Tak for dine ord ...

    SvarSlet