bloglovin

lørdag den 6. september 2014

Bacon-Ægge Muffin


Til brunch, frokost eller morgenmad er dette en genial måde at servere bacon og æg i fin forening...
Opskriften her er på 12 muffins.

Bacon-ægge Muffin

25 gram smør
1/4 courgette
1/4 rød peber
1 lille løg
1 fed hvidløg
12 skiver bacon
12 æg (str. S/M)
60-70 gram revet cheddar
Salt 
Peber

Skær grønsagerne i små tern. Smelt smørret på en pande og pres hvidløget og bland med det smeltede smør. Svits grøntsagerne til løgene er klare og krydr let med salt og peber.
(Kan gøres aftenen før du skal bruge dine muffins) 

Find en muffin form med 12 fordybninger frem (gerne silikone) - tag en skive bacon og "mål" omkransen. Klip den overskydende ende af og klip resten af baconnen til.
Beklæd muffinformen med en skive bacon rundt i kanten og endestykket i bunden.


Fordel grøntsagerne i bunden af formen (ca. 2 tsk i hver). Slå æggene ud - et af gangen - og kom et æg med hel blomme i hver form.


Fordel derefter den revne cheddar ud over blommerne og kværn peber hen over.

Bag ved 180 grader i 12-15 minutter. 

Server lune.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar